TV2 nægtede talenter at mindes brandofre

Deltagere i underholdningsprogrammet 'Danmark har Talent' blev lørdag aften nægtet at mindes ofrene for branden i Nakskov

Karim og Angelo ville i forbindelse med gårsdagens version af Danmark har Talent holde 1 minuts stilhed for ofrene for branden i Nakskov, der fredag kostede fire børn og en voksen livet (Foto: Lotte Lemche/Blu/TV 2)
Karim og Angelo ville i forbindelse med gårsdagens version af Danmark har Talent holde 1 minuts stilhed for ofrene for branden i Nakskov, der fredag kostede fire børn og en voksen livet (Foto: Lotte Lemche/Blu/TV 2)

Forud for tv-programmet 'Danmark har Talent', der lørdag aften blev sendt live på TV2, forsøgte en rapgruppe fra Nakskov at få lov at mindes de fem ofre, der fredag aften indebrændte i et parcelhus.

De to ordspyttende rappere 'Angelo og Karim' er begge vokset op i byen, og derfor havde de fredagens tragedie inde på livet. Det affødte et ønske om at mindes ofrene med et minuts stilhed i forbindelse med deres optræden i showet.

Et ønske TV2 dog afviste.

- De sagde, det var fordi, det var live-tv, og der ikke var tid til det. Vi er selvfølgeligt ærgerlige over, vi ikke fik mulighed for sammen med hele Danmark at mindes de omkomne ved branden, fordi det betyder faktisk noget for os. Ligesom resten af byen tænker vi på ulykken, siger en træt Dennis 'Angelo' Pedersen til Ekstra Bladet.

Se også: Danmark har Talent-deltagere vil mindes brandofre live

Før deres optræden havde drengene luftet deres ide om at mindes de døde i bedste sendetid på nationalt tv på Facebook-gruppen 'Nakskov'.

Det var dog ikke alle, der var enige i, at det var den bedste ide.

- Reaktionerne har været meget forskellige. Nogle mente, man skulle have spurgt de pårørendes familier først, men jeg synes, det er mærkeligt, man ikke må mindes dem og vise sin medfølelse. På den anden side ville vi jo heller ikke træde nogen over tæerne. Men vi fik altså også positive meldinger, siger Dennis Sørensen.

TV2: Programmet er farverigt underholdningsshow
Hos TV2 har man stor respekt for drengenes ønske, men valgte alligevel at afvise deres ønske om at mindes de omkomne.

Her er forklaringen for afvisningen af drengenes ønske dog en anden end begrundelsen om manglende tid, som ifølge Dennis Sørensen var den grund, de fik før live-showet.

Naboer tænder lys ved huset på Mosevej i Nakskov, hvor fire børn og en far mistede livet i en brand. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 31. jan. 2015 - kl. 22:05 Freja, Casper, Thomas, Viktor og Tobias døde i flammerne

I en mail skriver redaktør på TV 2 Thomas Richardt Strøbech søndag til Ekstra Bladet:

'Branden var lørdag aften stadig så tæt på, at vi ikke kendte nok til det konkrete forløb og de implicerede (ofrenes identitet var ikke officielt bekræftet) til at kunne udtale os om det i et underholdningsprogram som ”Danmark har talent”.' står der blandt andet i svaret.

'Programmet er et farverigt underholdningsshow, og vi vurderede i god dialog med drengene, at i den ramme sammen med de førnævnte omstændigheder, kunne en mindehøjtidelighed risikere at sende det stik modsatte signal, og komme til at virke respektløst overfor de pårørende.'

På trods af, at de to unge rappere havde hjertet på det rette sted, blev 'Karim og Angelo' lørdag aften stemt ud af programmet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere