Tvilling: - Jeg tror, det var min søster, der dræbte vores mor

Søster til mordtiltalt i Kvissel-drabet fælder dom over 16-årig pige

Få seneste opdatering i sagen her

Den 16-årige tvillingesøster til Kvissel-sagens mordtiltalte teenager fælder nu en lammende dom over siin søster.

Få seneste opdatering i sagen her.

Det er sket i retten i Hjørring for kort tid siden,  en halv time inde i afhøringen af pigen, der lige som sin surrogatfængslede søster, er anbragt på et opholdssted.

Sagen handler om drabet på pigernes mor, den 40-årige Tine Rømer fra landsbyen Kvissel i Nordjylland sidste efterår. Kvinden blev fundet i sin seng stukket ned med op mod 20 knivstik. Datteren og en 29-årig irakisk ven Bakhtiar er tiltalt for i forening at have dræbt moderen, der ikke brød sig om deres forhold til hinanden. De nægter sig begge skyldige.

I retten i eftermiddag, fortæller søsteren, at den anklagede pige på et tidspunkt viste hende en kniv, som hun havde i sin taske.

- Hun fortalte, hvordan man skulle bruge den, sagde vidnet.

- Det lå i luften, at Bakhtiar skulle slå - og dermed slå ihjel, sagde hun.

- Men Jeg tror, det er min søster, der har gjort det med hjælp fra Bakhtiar.

- Min mor har ikke gjort andet end at passe på hende som enhver mor ville gøre, sagde søsteren.

Tvillingesøsteren til den 16-åige pige, som er anklaget for knivmord på sin mor i nordjyske Kvissel, er så hårdt ramt af tragedien, at hun nu bor på et opholdssted.

Dermed er begge de enæggede tvillinger med eller mod deres viljer fjernet fra deres hjem

Kort før søsteren i dag skulle afhøres som vidne i retten, forsøgte hendes far via en bistandsadvokat at få lukket dørene samt navneforbud. Men begge begæringer blev afvist af retten efter protest fra Ekstra Bladet.

Herefter kom søsteren, der er en tro kopi af den drabssigtede, ind i retslokalet. Hun styrede direkte mod vidnestolen og undlod at kigge på sin søster.

Søsteren lagde ikke skjul på, at der var et spændt forhold mellem den drabssigtede pige og deres fælles mor.

- De skændtes altid og om alting, sagde hun indledningsvist.

- Min mor ville ikke have, at hun så Bakhtiar, sagde søsteren. Ligesom den drabssigtede færdedes hun i indvandrermiljøet i Frederikshavn, hvor de begge var fascineret af den arabiske atmosfære i miljøet.

 

Ikke desto mindre gled de ellers så tætte søstre lidt efter lidt fra hinanden.

- Min søster valgte ofte mig fra til fordel for Bakhtiar, fortalte hun.

- Hun blevet meget ligeglad med mennesker. Også med mig. Jeg føler, at jeg blev vagt fra til fordel for hendes kæreste. Det var noget helt nyt i vores forhold, sagde hun.

- Har du hørt din søster sige, at han skulle slå din mor, spurgte anklageren.

- Ja, en enkelt gang har jeg overhørt det.

- Hvorfor?

- Fordi min mor greb ind over for nogle af min søsters beslutninger.

- Hvornår var det?

- Måske en måned, før hun døde.

- Kan det være en uge før?

- Det er jeg ikke sikker på.