Twitter lukker mere end 125.000 konti i kampen mod IS

Det sociale medie har suspenderet profiler, der promoverer Islamisk Stat

(Foto: AP/ Marcio Jose Sanchez)
(Foto: AP/ Marcio Jose Sanchez)

Twitter har siden sidste sommer lukket flere end 125.000 konti, som angiveligt har fremmet terror relateret til Islamisk Stat.

Det skriver Twitter ifølge avisen Washington Post fredag.

Udmeldingen kommer i forlængelse af en appel fra den amerikanske regering til teknologi-virksomheder om at bidrage til at bekæmpe ekstremisme.

De mange konti er suspenderet for at udsende indhold, der har været 'truende', eller hvor formålet har været at 'fremme terrorhandlinger'.

Se også: En stor del af Twitters topledelse har trukket sig - på Twitter

De fleste af kontiene er relateret til Islamisk Stat, meddeler Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Som de fleste mennesker verden over er vi forfærdede over de uhyrligheder, som ekstremistiske grupper begår, skriver Twitter i et tweet.

Det sociale netværk understreger, at voldelige trusler af enhver art er i strid med retningslinjerne. Det fremgår af Twitters brugerbetingelser.

Sagsøgt af enke
I januar blev det sociale medie sagsøgt af en enke til en militær-mand, som blev dræbt 9. november i den jordanske hovedstad, Amman, skriver Washington Post.

Enken hævder, at Twitter lod 'terrorister benytte mediet som værktøj til at sprede ekstremistisk propaganda'.

Se også: Twitter var nede

Hun søger erstatning og hævder, at Twitter har ydet 'materiel støtte' til Islamisk Stat - en alvorlig anklage i USA.

Det er to år siden, at Twitter for alvor begyndte at lukke konti med terror-relateret indhold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere