Tyrkisk gidseldrama slut: Statsadvokaten er hårdt såret

Mindst to gidseltagere er dræbt, mens gidslet - en tyrkisk statsadvokat - er kørt på hospitalet

Video fra bygningen i Tyrkiet. (Video: AP)

Det tyrkiske gidseldrama, hvor en venstreradikal gruppe i løbet af tirsdagen har tilbageholdt en statsadvokat under dødstrusler, er slut.

To af gidseltagerne er dræbt, og statsadvokaten er hårdt såret, bekræfter sikkerhedschef Selami Altinok i den tyrkiske millionby.

Advokaten Selim Kiraz, som blev truet med en pistol for panden, er kørt til hospitalet.

Se også: Tyrkisk gidseldrama øges: Skud og eksplosion i bygning

Tidligt på aftenen hørte et vidne på stedet både en eksplosion og skudsalver.

Vidnet berettede videre, at sikkerhedsstyrker var på stedet, og en ambulance var kørt i hast til bagindgangen.

Den yderliggående gruppe, Det Revolutionære Folks Befrielses-partifront (DHKP-C), viste tirsdag på sin hjemmeside et billede af statsadvokaten med en pistol presset mod hovedet.

Senere har gruppen skrevet på Twitter, at tre "venner" skulle være dræbt, og at gidslet var hårdt såret men i live. Det er de oplysninger, som tirsdag aften bekræftes af myndighederne bortset fra, at myndighederne taler om to i stedet for tre dræbte.

Se også: Tyrkisk domstol frikender 236 officerer for kupplan

Statsadvokaten har stået i spidsen for en efterforskning af en teenagers død under en regeringsfjendtlig demonstration sidste år.

DHKP-C beskylder det store regerende AK-parti for at være skyld i drabet på den 15-årige Berkin Elvan. Teenagerens død udløste store uroligheder i flere tyrkiske byer for et år siden.

Elvan døde i marts sidste år på et hospital i Istanbul efter at have ligget i koma i 269 dage. Han blev dødeligt såret af et tåregashylster, da han var på gaden for at købe brød til sin familie under demonstrationer mod premierminister Recep Tayyip Erdogan i juni 2013.

Gidseltagerne siger, at de ønsker at se politimanden, som skulle have dræbt Elvan, gå til bekendelse på tv, ligesom de kræver, at retsforfølgelse af demonstranter indstilles.

USA, EU og Tyrkiet har registreret DHKP-C som en terrorgruppe.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere