Tyrkisk premierminister: Sådan kom bombemænd ind i lufthavnen

En bombemand sprængte sig selv i luften foran lufthavnen og skabte så meget panik og ravage, at to medsammensvorne kom indenfor, før de detonerede, siger Tyrkiets premierminister

Overvågningsbilleder fra lufthavnen viser angiveligt en af personerne bag angrebet detonere en af sprængningerne, netop som, hvad der formodes at være en betjent, har formået at nedlægge manden. ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER)

Der har været forskellige meldinger om, hvor mange bombemænd, der var tale om ved angrebet mod Istanbuls lufthavn Atatürk sent i går aftes, der indtil videre har kostet 41 livet og efterladt 239 såret. Der har også været talrige teorier og udmeldinger om, hvor og hvordan gerningsmændene detonerede bomberne.

Nu bekræfter Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, overfor AP, at den ene bombemand sprængte sig i luften foran lufthavnens indgangsterminal, mens to andre udnyttede den panik, der opstod i kølvandet på eksplosionen, til at trænge indenfor i selve lufthavnen.

Ekstra Bladets reporter og fotograf er ved en tilfældighed strandet i Istanbul lufthavn. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 28. jun. 2016 - kl. 22:26 Ekstra Bladet i Istanbul lufthavn: Vi må ikke komme ud

Der var altså tale om tre bombemænd: En foran lufthavnen og to indenfor.

- Da terroristerne ikke kunne passere sikkerhedsvagterne, scannerne og politiets kontrol ved indgangen, trak de våben fra deres kufferter og begyndte at skyde mod tilfældige sikkerhedstjek, siger Yildirim.

- Den ene sprængte sig selv i luften udenfor, og de andre to udnyttede panikken under skyderierne til at komme indenfor.

Det ved vi om angrebet på Atatürk

- 41 personer har indtil videre mistet livet, efter tre eksplosioner rystede Istanbuls internationale lufthavn Atatürk i går aftes.

- 239 er såret. Heraf modtager 41 intensiv behandling, mens 109 er udskrevet igen.

- Tre gerningsmænd skød mod tilfældige og politiet, inden de detonerede selvmordsbomberne.

- Den ene bombe gik af udenfor lufthavnen, mens de to andre kom ind i selve lufthavnen, før de sprængte sig selv i luften.

- Flytrafikken har været fuldstændig indstillet i lufthavnen.

- Det danske udenrigsministerium advarer mod øget risiko for terror i Tyrkiet, efter angrebet, ligesom Københavns politi har 'øget synligheden' i Københavns Lufthavn og ved andre 'trafikale knudepunkter'.

- De tyrkiske myndigheder mistænker, at terror-regimet Islamisk Stat står bag angrebet.

Den voldsomme video her viser angiveligt øjeblikket, hvor en af bomberne bliver detoneret.

1 af 2 Foto: AP
2 af 2 Angrebet mod Atatürk er det blodigste af syv terror-angreb i Tyrkiet i år. Foto: AP
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere