Tyrkiske styrker krydser grænsen til Syrien

En regeringskilde i Tyrkiet bekræfter, at tropper har krydset grænsen til Syrien, skriver medie

Tyrkerne rykkede allerede tirsdag massivt frem mod Syrien med soldater og kampvogne. Video: Reuters/Ritzau Scanpix

Få dage efter at USA's præsident, Donald Trump, meddelte, at USA vil trække sine tropper ud af Syrien, har de tyrkiske tropper angiveligt krydset grænsen til nabolandet.

Det oplyser regeringskilder i Tyrkiet over for mediet Bloomberg.

Ifølge Bloomberg krydsede en lille gruppe af tyrkiske tropper tidligt onsdag morgen grænsen til Syrien to forskellige steder tæt på de syriske byer Tal Abyad og Ras al-Ayn som forberedelse til et nærtstående angreb fra tyrkisk side.

Tyrkiske embedsmænd fortæller, at den bebudede militære operation endnu ikke begyndt. Forberedelserne til 'Syrien-operationen' fortsætter dog, siger Tyrkiets forsvarsminister til tv-stationen NTV. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge det norske medie VG er rapporter om, at operationen allerede er i gang derfor misvisende. Operationen er nærtstående, men endnu ikke i gang, siger en centralt placeret rådgiver til VG.

Angriber kurdiske militser
Tyrkiet med præsident Recep Erdogan i spidsen har bebudet, at der skal oprettes en 30 kilometer bred zone i Syrien, der skal være fri for den syrisk-kurdiske YPG-milits.

 

Lørdag meddelte præsidenten, at hans militær vil angribe kurdiske militser og skabe en sikkerhedszone i området mellem Tyrkiet og Syrien.

Tyrkiet ser den kurdiske YPG-milits som en trussel og betragter den som en del af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK).

Danske politikere hasteindkaldt
Mandag sagde Erdogan, at en militær operation kan blive indledt 'uden varsel', og tirsdag sendte Tyrkiet flere militære forstærkninger til grænsen mod Syrien.

Det fik tirsdag flere partier til at hasteindkalde Udenrigspolitisk Nævn for at få regeringen til at gå ind i sagen gennem USA og forsvarssamarbejdet NATO.

- Der er en lang række alarmerende advarselstegn ved det her, sagde Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, tirsdag aften.

- Der er nu intet til hinder for, at Erdogan rykker ind med soldater og bekæmper kurdiske soldater, der har været vores nærmeste allierede i kampen mod Islamisk Stat.

 

Ekstra Bladet følger sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere