Tysk fly tvunget på jorden af bombetrussel

Et fly med retning mod Tyskland er landet i Kuwait på grund af bombetrussel

Et tysk Eurowings-fly med retning fra Oman til Tyskland, er søndag tvunget til at sikkerhedslande i Kuwait på grund af en bombetrussel.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Flyet er blevet undersøgt, men ifølge myndighederne er der ikke blevet fundet eksplosiver om bord på flyet.

Flyet havde retning fra Salalah til Köln og havde 299 mennesker om bord. De blev alle evakueret i lufthavnen i Kuwait, hvor flyet landede efter at kaptajnen havde bedt om landingstilladelse på grund af bombetruslen.

I en meddelelse fra Eurowings lyder det, at flyet landede 'af sikkerhedsmæssige årsager og i samarbejde med de relevante myndigheder'.

Det er ikke oplyst, præcis hvad bombetruslen bestod i, og hvem afsenderen var.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere