Tysk kvinde sigtet for 260.000 nazi-drab

En 91-årig tysker er blevet sigtet for medvirken til mere end 200.000 nazi-drab under Anden Verdenskrig, hvor hun arbejdede i en KZ-lejr

Her et billede, da Sovjet befriede Auschwitz i januar 1945. (Foto: AP)
Her et billede, da Sovjet befriede Auschwitz i januar 1945. (Foto: AP)

Det tyske anklagemyndighed har rejst sigtelse mod en unavngiven 91-årig kvinde, der ifølge sigtelsen, var medvirkende til hele 260.000 drab under Anden Verdenskrig.

Fra april til juli 1944 arbejdede hun som radiooperatør i den frygtede udryddelseslejr Auschwitz, oplyser det tyske politis talsmand Heinz Doellel, over for nyhedsbureauet AP.

Talsmanden forklarer, at hun ikke stod bag selve drabene, men at en tiltale for medvirken kan rejses, da hun arbejdede tæt sammen med dem, der udførte de mange drab.

Der er ifølge anklagemyndigheden ikke noget galt med kvindens fysiske eller psykiske tilstand, hvilket betyder, at hun angiveligt er i stand til at møde op i retten. Kvinden er indtil videre kun sigtet, så det vides endnu ikke, om der bliver rejst en tiltale, der skal efterprøves ved en domstol.