Tysk party-arrangør manglede penge til kunstnere: Smuglede narko i småfly

En tysk party-arrangør blev anholdt i Norge efter at have smuglet store mængder hash og kokain i et lille fly

Taget på fersk gerning: Da småflyet landede på Kjeller Flyplass, blev party-arrangøren og de to piloter pågrebet af politiet. Foto: Tollvesenet
Taget på fersk gerning: Da småflyet landede på Kjeller Flyplass, blev party-arrangøren og de to piloter pågrebet af politiet. Foto: Tollvesenet

Mandag aften 8. oktober i fjor landede et småfly på Kjeller Flyplass i Norge.

På det tidspunkt havde det norske toldvæsen og tårnet i Gardermoen Lufthavn fulgt flyet for en stund.

Da flyet landede uden landingstilladelse, kontaktede toldvæsenet politiet, som herefter pågreb to piloter og en tysk festarrangør.

Ombord i flyet fandt man over 40 kilo hash, amfetamin og kokain. Det skriver vg.no.

 

En af piloterne blev løsladt i december. Den anden pilot sidder varetægtsfængslet. Begge nægter sig skyldige.

I dagene efter at flyet landede, blev to nordmænd, blandt dem en norsk tv-kendis og nattelivs-profil, pågrebet. De nægter sig også skyldige, skriver VG.

Den tyske party-arrangør i fyrrerne erkendte sig derimod skyldig i at have fløjet hash og piller ind i Norge.

– Piloterne vidste ingenting om, at de fragtede narkotika, siger party-arrangøren til VG.

- Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg satte dem i den situation. Jeg tog ansvaret på mig, og sagde, at jeg var skyldig i det, der blev fundet ombord, for at få dem ud af sagen, siger tyskeren.

I dag sidder han varetægtsfængslet i Eidsberg fængsel.

Før småfly-sagen arrangerede han fester i Berlin og andre storbyer, fortæller han.

– Jeg havde brug for penge til at booke artister til en planlagt festival i Palæstina, siger tyskeren.

Han vil ikke fortælle om de angivelige bagmænd, andet end at en mand hentede ham på en klub i Berlin, natten til mandag den 8. oktober og kørte ham til en landingsbane i Hannover.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere