Tysk politi: Maddie er død

Leder fra den tyske anklagemyndighed har fortalt Madeine McCanns forældre, at deres datter blev myrdet - han kan dog ikke sige, hvordan han ved det

Video/redigering: AP/Mikkel Cramon

Opdateret: Efter denne artikel er blevet bragt, har Maddies forældre siden afvist, at de har fået at vide, at deres datter er død. Læs den historie her.

Madeleine McCann er med sikkerhed død.

Sådan lyder meldingen fra Hans Christian Wolters, der leder den tyske efterforskning af den 13 år gamle forsvindingssag. Det skriver The Mirror.

En tysk mand, 43-årige Christian Brueckner, er den seneste, der har været i politiets søgelys, og det tyder altså på, at han er manden, som ved, hvad skete med lille Maddie 3. maj 2007, hvor hun forsvandt fra et hotelværelse i den portugisiske ferie Praia da Luz.

Den mistænkte i Madeleine McCann-sagen fotograferet af italiensk politi i 2018 i forbindelse med hans anholdelse i en narkosag. Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix 112 - 10. jun. 2020 - kl. 09:09 Maddie-sag udvikler sig: Dræbte han flere børn?

Hans Christian Wolters har fortalt Maddies forældre, at deres datter er død - uden dog at fortælle, hvordan han ved det. Foto: Ritzau Scanpix.
Hans Christian Wolters har fortalt Maddies forældre, at deres datter er død - uden dog at fortælle, hvordan han ved det. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Konkrete beviser
Efterforskningslederen Hans Christian Wolters nægter dog at oplyse, hvorfor anklagemyndigheden er sikre på, at Madeleine er død.

- Vi har genskabt kontakten til familien McCann skriftligt, siger Wolters.

- Selvfølgelig overvejer vi nøje det faktum, at det bliver utrolig hårdt for familien, når vi fortæller dem, at vi er overbeviste om, at Madeleine er død.

Til Sky News siger Wolters, at de tyske efterforskere har 'konkrete beviser' på Madeleine McCanns død.

- Men vi kan ikke sige, hvorfor hun er død. Det er vigtigere, at efterforskningen er vellykket, og at vi formår at fælde gerningsmanden, end det er at lægge kortene på bordet, og fortælle dem, hvorfor, mener Wolters.

Han fortæller, at der har været tiltagende kontakt og udveksling af informationer mellem det tyske efterforskningshold, Scotland Yard og portugisiske myndigheder, men indrømmer også 'ikke al information kommer videre'.