Tysk politi med mystisk sag: Hvem er denne mand?

Ingen synes at savne midaldrende mand, der i marts brød sammen og stadig ligger i koma

Hvem er denne mand, der 13. marts brød sammen under en løbetur i en park i Berlin?
Foto: Polizei
Hvem er denne mand, der 13. marts brød sammen under en løbetur i en park i Berlin? Foto: Polizei

I over 11 uger har politiet i Berlin stået med en ganske ulykkelig sag. 13. marts faldt en mand om i en af byens parker - Volkspark Wilmersdorf.

Her var han ude at løbe sig en tur, da han pludseligt faldt om. Ved faldet kom han voldsomt til skade. Tilfældige forbipasserende kontaktede redningsvæsnet, der kørte ham på hospitalet, hvor han er nu er indlagt og stadig befinder sig i koma.

I den forbindelse forsøgte man selvfølgelig at at klarlægge, hvem han var for at kunne formidle besked til hans pårørende.

Men manden havde ingen identitetspapirer på sig, og ingen har siden rettet henvendelse til myndighederne omkring hans person.

Med andre ord, ingen synes at savne ham.

Derfor har politiet udsendt et billede samt en offentlig efterlysning. Hvem er manden, der 13. marts faldt sammen under en løbetur?

Den ukendte beskrives som værende mellem 60 og 70 år, 170 til 175 cm høj. Sportslig af bygning, gråt hår, der er farvet sort, han har tandprotese, men har velplejet udseende.

På løbeturen var han iklædt joggingtøj med orange jakke og bukser, der var sorte, blå og rosa.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere