Tysk sygeplejerske tilstår 100 drab

Ja. Det, som jeg har tilstået, fandt sted, siger 41-årig sygeplejerske ved første retsmøde i Oldenburg

Den tyske sygeplejerske Niels Högel tilstår i retssag, at han har dræbt 100 patienter. Det skriver dpa ved retssagens begyndelse i den tyske by Oldenburg.

På et spørgsmål fra den ledende dommer i sagen om, hvorvidt anklagerne mod ham var præcise, svarede Högel:

- Ja. Det, som jeg har tilstået, fandt sted.

Den 41-årige har forklaret, at han ofte kunne finde på at sprøjte medicin ind i patienter, når han ikke havde noget at tage sig til på sine vagter. Også selvom det var farligt og nogle gange dødbringende.

Når der blev slået alarm, hastede personalet til patienten, og Högel forsøgte at redde livet for patienten, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I anklageskriftet oplyses det, at han har dræbt 99 personer, men i weekenden rapporterede tv-stationen NDR, at Högel over for sin psykiater er kommet i tanke om endnu et drab.

Högel fik arbejde på hospitalet i Oldenburg i 1999. Året efter begyndte han på sine forbrydelser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere