Tysk turist druknet

Under en dykning ved Grenaa fik en 44-årig tysk mandlig turist tilsyneladende et ildebefindende, der førte til, at personen druknede. Det oplyser Østjyllands Politi

En drukneulykke har fundet sted i Gjerrild Bugt ved Grenaa, hvor en 44-årig tysk mandlig turist tilsyneladende fik et ildebefindende under en dykning.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 15.16, hvorfra et større redningsarbejde blev sat i gang.

Pågældende blev reddet og bragt til Aarhus Universitetshospital, hvor personen blev erklæret død ved ankomsten.

Pårørende er underrettet.

Den konkrete årsag til ulykken er stadig uklar.