Tyske betjente i narkoskandale

21 politifolk mistænkt i sagskompleks om kokain-misbrug

Politiet i den tyske delstat Bayern er ramt af større narkoskandale, hvor 21 betjente samt 17 andre er under mistanke. Sagen ser ud til at vokse yderligere, efter at myndighederne i forrige uge gennemførte en koordineret aktion med blandt andet ransagninger.

Sagen er beskrevet af en række tyske medier, blandt andet tz.de og br.de.

Indtil videre er 21 betjente under beskyldning, hvoraf fem er suspenderet, mens resten er flyttet til såkaldt anden tjeneste.

Konkret handler sagen om, at politifolkene er under mistanke for dels at have indtaget stoffer, dels at have forsynet narkotrængende kolleger med kokain.

I et enkelt tilfælde er der mistanke om, at man har forsynet sig med kokain, der i forvejen var beslaglagt af politiet og derfor blev opbevaret i et kosterrum. Dette er muligvis sket med andre betjentes viden, og uden at de skred ind overfor tyveriet.

Et yderligere forhold handler om, at en af betjentene desuden skal have opfundet en voldssag, hvor en uskyldig er blevet beskyldt for at have gjort modstand. Forholdet endte i retten, men er tilsyneladende frit opfundet, har en talsmand udtalt ved et pressemøde.

Sagen tog ifølge sdz.de sin begyndelse ved en retssag i München i februar i år. Her var en medarbejder ved af byens diskoteker tiltalt for at have leveret narko til kunder og andre interesserede. Blandt andet betjente, lød det.

Det satte en efterforskning i gang, hvor Bayerns politi begyndte at kigge kolleger i München efter i sømmene.