Tyve-bande hærger supermarked: Nu gav det pote, at chefen brød loven

En 17-årig dreng er blevet anholdt og fængslet for at være med til omfattende tyverier

Her stjæler tyvebanden fra Meny. Video: Meny Toftegårds Plads

Butikschef i Meny på Toftegårds Plads i Valby, Brian Rosenstand, havde fået nok.

I lang tid havde hans butik været hærget af kyniske tyvebander, der uden at tøve tog, hvad der passede dem.

Derfor valgte Brian Rosenstand at lave et opslag på Facebook, hvor han beskrev sin afmagt.

- Detailhandlen skriger på hjælp - mens tyveknægtene bare slipper afsted. Hvornår stopper det således at detailhandlen får reelle muligheder for at få sine stjålne varer tilbage,mens tyveknægtene samtidig bliver straffet på en måde, så de forstår at det har konsekvens. I dag sker der INTET!!, skrev Meny på Facebook.

Nu er det efter flere ugers venten nyt i sag. Politiet har anholdt en 17-årig dreng.

- Efter en aktion i dag har Københavns Vestegns Politi anholdt en mand, som mistænkes for over 30 omfattende og organiserede tyverier fra supermarkeder og tankstationer i Storkøbenhavns-området. Han vil blive begæret varetægtsfængslet fredag. En 17-årig mand fra Ballerup blev torsdag morgen anholdt under en planlagt anholdelses- og ransagningsaktion, skriver politiet.

Købmand brød loven
I forbindelse med tyverierne valgte Brian Rosenstand at bryde loven, da han lagde en række billeder og en video på Facebook. Her så man, hvordan iskolde tyve gik ind og stjal store kasser med Haribo-slik. Se videoen øverst i artiklen.

- Disse tyve besøgte Meny Toftegårds plads torsdag eftermiddag, hvor de iskoldt slæbte kassevis af slik ud af butikken til en værdi af ca. 8.000, skriver de.

Da det er ulovligt at dele den slags videomateriale på Facebook, har Ekstra Bladet ikke mulighed for at vise det oprindelig Facebook-opslag, men vi har fået lov til at bruge videoklippet og har sløret personerne, der optræder.

- Jeg ved godt, at det er ulovligt at lægge den slags op, og vi får formentlig en bøde på 5000 kr.. Men jeg bliver nødt til det. Nogen er nødt til at råbe op. Det er os, der er offeret, og det er virkelig rystende det her. Der sker intet med de kriminelle, mens vi betaler prisen, siger Brian Rosenstand til Ekstra Bladet.

Total afmagt
Da Ekstra Bladet tidligere talte med Brian Rosenstand, fortalte han, at han oplevede denne type tyveri i gennemsnit en gang om ugen, og han var ganske enkelt nået et punkt, hvor han ikke kunne mere.

- Vi er fuldstændig magtesløse over for den her type tyveri, og vi ser aldrig vores værdier igen. Jeg kan godt blive ved med at melde det til politiet, men der sker typisk ikke noget. Hvis de kommer i retten, så er de ofte eftersøgt for noget andet, og så frafalder sigtelsen for tyveriet.

- Vi kan også gå efter i et søgsmål, men når vi gør det, så får vi nærmest aldrig vores penge. Det ender ofte i Fogedretten, men personerne har sjældent penge nok til at betale, og så ser vide dem aldrig.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Hvorfor laver du det her opslag lige nu?

- Det er et problem, som jeg har snakket om i lang tid, og i min verden har vi et oldnordisk syn på butikstyveri. Vi tror bare, at det er noget banalt noget, hvor nogle har lidt for lange fingre. Men sådan er det ikke. Det er meget organiseret, og det koster masser penge for vores virksomhed. Folk bliver chokerede over det her, men det er bare vores hverdag, siger Brian Rosenstand til Ekstra Bladet.

- Hvorfor vælger du selv at bryde loven?

- Det er ren afmagt. Vi er magtesløse, og vi føler, at vi må gøre et eller andet, når der ikke sker noget, siger Brian Rosenstand til Ekstra Bladet.

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen