Uber-chauffør skød og dræbte kunde

Politiet i USA har anholdt en 29-årig Uber-chauffør, der skød sin passagerer

En 45-årige mand blev dræbt, da en Uber-chauffør åbnede ild mod sin kunde. Foto: AP
En 45-årige mand blev dræbt, da en Uber-chauffør åbnede ild mod sin kunde. Foto: AP

En chauffør for køretjenesten Uber er anholdt, efter at han fredag skød og dræbte sin kunde i Denver, USA.

Ifølge politiet affyrede chaufføren, 29-årige Michael Hancock, ti skud under kørslen, hvoraf et endnu ukendt antal skud ramte passageren.

- Betjente fandt 10 patronhylstre på stedet, oplyser politiet til Denver Post.

Ramte barriere
Politiet oplyser, at Hancock tilsyneladende havde en konfrontation med sin passagerer, der er identificeret som 45-årige Kyun Kim.

I forbindelse med episoden mistede chaufføren herredømmet over bilen, der ramte en betonbarriere på motorvejen.

29-årige Michael Hancock er anholdt i forbindelse med episoden. Foto: AP
29-årige Michael Hancock er anholdt i forbindelse med episoden. Foto: AP

Den grå Nissan kolliderede med betonbarrieren efter skyderiet. Foto: AP
Den grå Nissan kolliderede med betonbarrieren efter skyderiet. Foto: AP

Da politiet ankom til stedet, var passageren livløs og lå på gulvet ved passagersædet.

- Individet, en mand, blev transporteret til hospitalet, hvor han senere blev erklæret for død, oplyser polititalsmand Sonny Jackson.

Michael Hancock havde medbragt et skydevåben, selv om det strider mod Ubers regler på området.

- Vi er dybt rystede
Hverken chauffører eller passagerer må ifølge reglementet være bevæbnede i bilen, mens de bruger køretjenesten.

- Vi er dybt rystede over episoden i Denver. Vores tanker går til de pårørende, lyder det i en skriftlig kommentar fra Uber.

Uber er blevet kritiseret for ikke at tjekke sine chaufførers straffeattest. Uber er tidligere blevet idømt en millionbøde i Colorado, fordi køretjenesten havde ansat 57 straffede chauffører.

Michael Hancock, der har kørt tre år for Uber uden alvorlige klager, har dog ingen pletter på straffeattesten, oplyser politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere