Ubevæbnet mand røver Fakta

En ubevæbnet mand lykkedes med at røve cigaretter og sprut fra en Fakta, men nåede kun at være på fri fod i få timer

En 36-årig mand røvede lørdag aften en Fakta-butik i Hirtshals, oplyser Nordjyllands Politi.

Manden dukkede op klokken 20.57 og beordrede personalet til at fylde cigaretter og spiritusflasker i en pose.

Samtidig beordrede han dem til også at give ham penge fra kassen. Manden var ubevæbnet.

Han stak efterfølgende af på en knallert, men politiet lykkedes med at finde frem til ham og kort før midnat anholdte man ham. Det skete i Hjørring, hvor han var kørt til med en bus.

Han sidder i detentionen, og først søndag morgen vil det blive besluttet om han skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere