Udenrigsministeriet: Forlydender om danske dræbte

Flere eksplosioner har ramt Sri Lanka, hvor der nu meldes om danskere blandt omkomne og sårede

Tildækkede lig i den romersk-katolske St. Anthony's Kirke i Kochchikade i Colombo.  Foto: ISHARA S. KODIKARA/Ritzau Scanpix
Tildækkede lig i den romersk-katolske St. Anthony's Kirke i Kochchikade i Colombo. Foto: ISHARA S. KODIKARA/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser nu, at der er forlydender om danskere blandt de dræbte og tilskadekomne i Sri Lanka.

Myndigheden kan ikke i skrivende stund bekræfte yderligere, lyder det på Twitter.

Mindst 156 mennesker har mistet livet, og over 400 er såret påskedag efter bombeeksplosioner i tre katolske kirker og på tre luksushoteller i Sri Lanka.

Mindst 35 af de dræbte er ifølge AFP's kilder i politiet i den srilankanske hovedstad, Colombo, udlændinge, hvoraf flere altså muligvis er danskere.

Otte eksplosioner
Kort før klokken 11 dansk tid indløb meldinger om en syvende eksplosion i Dehiwela, som er en forstad til Colombo.

I den eksplosion, som skete i nærheden af den nationale zoologiske have, blev mindst to dræbt, siger en talsmand for politiet siger til AFP

Der skal også have fundet en ottende eksplosion sted i Colombo, skriver det franske nyhedsbureau.

Artiklen fortsætter under tweetet...

Ingen har endnu taget ansvar for angrebene.

I Danmark opfordrer Udenrigsministeriets Borgerservice alle danskere i og omkring Colombo i Sri Lanka til at kontakte deres pårørende.

- Voldsomme eksplosioner i flere kirker og hoteller. Følg de lokale myndigheders anvisninger, lyder det på Twitter.

Srilankanske myndigheder har med øjeblikkelig virkning indført et natligt udgangsforbud - indtil videre uden udløb. Samtidig har landets regering lukket ned for alle større sociale medier og beskedtjenester.

Luksushoteller
De tre ramte hoteller er Shangri-La Colombo, Kingsbury Hotel og Cinnamon Grand Colombo. Der er ingen klare oplysninger om antallet af ofre på hotellerne.

En politimand siger til Reuters, at 50 blev dræbt i St. Sebastian's i Katuwapitiya nord for Colombo, hvor eksplosionen var så kraftig, at loftet blev ødelagt. Billeder herfra viser adskillige blodtilsølede lig.

I en kirke i Batticaloa blev 25 ifølge lokale medier dræbt ved en eksplosion.

Den tredje eksplosion skete ifølge en kilde i politiets bombepatrulje St. Anthony's Kirke i Kochcikade i Colombo.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tildækkede lig i den romersk-katolske St. Anthony's Kirke i Kochchikade i Colombo.  Foto: ISHARA S. KODIKARA/Ritzau Scanpix
Tildækkede lig i den romersk-katolske St. Anthony's Kirke i Kochchikade i Colombo. Foto: ISHARA S. KODIKARA/Ritzau Scanpix
 

Sri Lankas premierminister, Ranil Wickremesinghe, kalder angrebene for 'kujonagtige'. Han har indkaldt landets sikkerhedsråd til et krisemøde senere søndag.

Alarmerende advarsel
Allerede for ti dage advarede Sri Lankas politichef, Pujuth Jayasundara, om angreb mod store og kendte kirker.

Den alarmerende besked blev sendt til landets ledende politifolk den 11. april. Han henviste til efterretninger fra udlandet om selvmordsangreb.

Ifølge advarslerne skulle en radikal muslimsk gruppe i Sri Lanka - gruppen NTJ (Det Nationale Thowheeth Jama'ath) - have planlagt angreb.

NTJ er tidligere sat i forbindelse med vandaliseringer af Buddha-statuer i Sri Lanka.

Der har været en ti år lang pause i kampene i landets borgerkrig mellem myndighederne og tamilske separatister. Frem til 2009 stod oprørene jævnligt bag bombeangreb i hovedstaden.

Skærm

Hent flere
Hent flere