Udlejer fanget på kamera: Havde sex i beboers lejlighed

En udlejer kræves anholdt, efter at han havde sex i en af sine lejeres hjem - og brugte konens brudekjole til at tørre op

Logan Pierce sammen med sin kone. Foto: Privat
Logan Pierce sammen med sin kone. Foto: Privat

Logan Pierce fra Colorado Springs undrede sig, da han pludselig fik en besked på sin telefon om, at hans overvågningssystem havde opfanget en lyd i hans og konens lejlighed.

Både Logan og konen var nemlig på arbejde, så derfor besluttede han sig for at tjekke overvågningskameraerne, som han har adgang til via telefonen.

Her fik Logan sig noget af et chok. Et kamera, som var placeret i soveværelset viste, hvordan hans udlejer havde sex i deres seng, skriver KKTV.

Men det blev endnu værre: Udlejeren brugte nemlig Logans kones brudekjole til at tørre op med efter akten.

Logan ringede med det samme til sin kone og derefter til politiet.

- Jeg sagde: 'Skat, jeg tror vi er nødt til at flytte sådan lige nu', fortæller Logan Pierce til KKTV.

- Det var en total krænkelse af vores privatliv. Bare det at nogen kommer ind uanmeldt er nok, men at nogen har sex i din seng mens du ikke er der - det var uhyggeligt, siger Logan.

En reporter fra TV-stationen fik fat i udlejeren og spurgte ham, hvad han lavede i lejligheden, men han afviste at kommentere sagen.

Siden er han tilsyneladende forsvundet. Politiet har nu udsendt arrestordre på udlejeren, men han er indtil videre stadig på fri fod. Han er sigtet for ulovlig indtrængen.

KKTV bringer nogle korte klip fra overvågningen i et indslag, som du kan se her: