Udsat for voldsomme angreb

Det er langt fra uden konsekvenser at være forsvarer i en af Danmarkshistoriens mest spektakulære svindelsager

Sådan snød Britta Nielsen Danmark. Redigering: Kristian Hansen

'Sover du godt om natten?'.

Det er langt fra uden konsekvenser at være forsvarsadvokat i en af Danmarkshistoriens mest spektakulære svindelsager.

Britta Nielsens sygemeldinger koster kassen og trækker retssag i langdrag. Privatfoto 112 - 22. nov. 2019 - kl. 19:32 Så meget koster Britta Nielsens sygdom

I mere end et år har forsvarsadvokat Nima Nabipour repræsenteret bedrageritiltalte Britta Nielsen, der i disse uger sidder på anklagebænken i Københavns Byret.

Det er ikke kun Britta Nielsen, der er under beskydning. Hendes forsvarsadvokat bliver også presset. Tegningen Jørgen Bitsch
Det er ikke kun Britta Nielsen, der er under beskydning. Hendes forsvarsadvokat bliver også presset. Tegningen Jørgen Bitsch
 

Opgaven er simpel
Som forsvarsadvokat er det Nima Nabipours vigtigste opgave at sikre, at hans klient får en fair rettergang. Nima Nabipour behøver ikke være objektiv.

Han repræsenterer ene og alene sin klients interesser. Opgaven er simpel: Fremhæv alle de oplysninger og omstændigheder i sagen, der taler til din klients fordel.

Alligevel er Nima Nabipour blevet bestormet med beskeder fra vrede danskere, der angriber den rutinerede forsvarsadvokat fordi han forsvarer Britta Nielsen.

Skam dig
Det fortæller Nima Nabipour på sin profil på Instagram, hvor han også deler en af de mange beskeder, han har fået.

'Sover du godt om natten?? Du burde skamme dig. Du forsvarer et individ, der har stjålet vores penge. Du burde have sagt NEJ. Men du er sikkert ligeglad. Du får jo også vores penge. Du burde skride tilbage hvor du kommer fra. Gipsy,' lyder en af beskederne.

'Daglige beskeder som disse gør mig kun mere sikker på forsvarsadvokaterseksistensberettigelse,' skriver Nima Nabipour som kommentar til beskeden og tilføjer:

'Går det helt galt må jeg tage tilbage til Sønderborg - hvor jeg kommer fra'.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Nima Nabipour.

Nima Nabipour er en mand med flere talenter. Foto: Per Rasmussen Krimi Derfor virker Britta Nielsens advokat bekendt

Forsvarsadvokater under angreb
Hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater er problematikken med grove beskeder og hårde angreb på forsvarsadvokater, der udfører deres arbejde, langt fra ukendt.

- Som resten af samfundet oplever vi, at der er kortere fra tanke til handling, når det handler om at bringe ting på de sociale medier. Det er den samme tendens, som vi ser i det øvrige samfund, siger formand Kristian Mølgaard til Ekstra Bladet.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater har ikke noget samlet overblik over, hvor udbredt tendensen er, men Kristian Mølgaard fortæller, at det påvirker hans kollegaer.

- Som alle andre mennesker, så tager man det ind under huden. Det er klart det påvirker mmine kollegaer. Men det påvirker ikke advokaternes professionelle ageren i sager, slår Kristian Mølgaard fast, der tager afstand fra opførslen.

Sygemeldt
Britta Nielsen måtte fredag melde sig syg i forbindelse med straffesagens syvende retsdag.

Det var planen, at to af hendes tidligere kollegaer skulle have afgivet forklaring om it-systemerne i Socialstyrelsen, men uden Britta Nielsen kunne straffesagen ikke fortsætte.

Det er anden gang en retsdag må aflyses i sagen på grund af sygdom hos Britta Nielsen.

Efter planen fortsætter retssagen mandag og fredag i næste uge. Det kræver dog, at Britta Nielsen er blevet rask.

Det er uvist, hvornår der falder dom i sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere