Udvist af Danmark for at sælge to flasker vand

Udlændingestyrelsen slår hårdt ned på ulovligt arbejde

Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Københavns Byret (Ekstra Bladet): En En 36-årig ægyptisk statsborger med italiensk opholdstilladelse er blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i to år, fordi han har solgt to flasker vand i Danmark, og dermed ifølge Udlændingestyrelsen har arbejdet ulovligt.

Den 36-årige er netop blevet fremstillet i grundlovsforhør i Københavns dommervagt.

Se også: Nigeriansk prostitueret udvises: Tilbød politimand en times sex

Den 30. juli klokken 18.30 blev han anholdt af politiet, da han stod og passede på en ladvogn ved Helligåndskirken i København, mens hans kammerat, der har tilladelse til salg fra ladvognen, var på toilettet, kom det frem i retten.

Mens kammeraten var væk, kom der imidlertid en gruppe turister, som ville købe en vand.

Den 36-årige solgte to vand, og dermed gjorde han sig skyldig i ulovligt arbejde, siger Udlændingestyrelsen i sin afgørelse. Og det var dommeren i Københavns Dommervagt enig i.

 Se også: Tre typer af illegal arbejdskraft .

- Jeg skulle bare passe på vognen, mens min kammerat var på toilettet, forklarede den 36-årige.

- Jeg har hverken arbejdet eller fået løn, men har bare gjort min ven en tjeneste. Der var ikke tale om noget arbejde, sagde ægypteren.

Og det var hans forsvarer enig i og plæderede for løsladelse.

Men dommeren i Københavns byret stadfæstede frihedsberøvelsen af den 36-årige ægypter og opretholdt anholdelsen i 12 dage med henblik på udsendelse.

Bag væggene her på den saudiarabiske ambassade må flere af de filippinske stuepiger arbejde op til 100 timer om ugen - fra klokken otte om morgenen til midnat. Seks eller syv dage om ugen. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Vagthund Så brutalt er livet: Ambassade-slaverne fortæller

- Det springende punkt i denne sag, er, om det er arbejde eller en vennetjeneste. Men du har solgt to vand, og dermed har du krydset en linie, sagde dommeren, til den 36-årige.

Den 36-årige ægypter bad om at blive sendt ud af Danmark hurtigst muligt.