Udvist Levakovic gangster retur for tredje gang: - Min mor er syg

Django Levakovic kommer med samme forklaring hver gang han overtræder sin udvisning, der gælder for bestandigt

Django Levakovic har for tredje gang overtrådt sit indrejseforbud. Han er udvist for bestandigt. Privatfoto.
Django Levakovic har for tredje gang overtrådt sit indrejseforbud. Han er udvist for bestandigt. Privatfoto.

Django David Levakovic, 45, der er udvist for bestandigt, kan ikke holde sig væk fra Danmark.

Nu har han for tredje gang overtrådt sit indrejseforbud, og i dag er han blevet varetægtsfængslet i Københavns dommervagt for 13 dage.

Han erkendte overtrædelsen og forklarede - som han også gjorde de to andre gange - at hans mor er syg, og derfor rejser han til Danmark for at besøge hende.

Se også: Udvist Levakovic-gangster retur i Danmark: - Min mor er syg

16. marts 2017 og 26. juli 2018 fik Django Levakovic domme for overtrædelse af indrejseforbuddet, og nu står han til sin tredje dom.

Django Levakovic blev anholdt i aftes kl. 23.40, da en politipatrulje traf ham på opholdsstedet H17 på Halmtorvet. Det vides ikke hvor længe, han har opholdt sig i Danmark.

Plus Udvist Levakovic-gangster er tilbage i Danmark: Risikerer sin dom nummer 33

Den 81-årige mors tilstand er åbenbart uændret, for Django Levakovic kom med samme forklaring om den syge mor første gang han blev anholdt 16. februar 2017 for at overtræde indrejse-forbuddet, og da han blev anholdt anden gang 19. juli sidste år.

I juli var det en politipatrulje, der tilfældigt opdagede Django Levakovic i Istedgade, hvor han stod på gaden sammen med sin bror sigøjner-bossen Gimi 'Boss' Levakovic.

21. april 2015 sendte Højesteret Django Levakovic ud af Danmark for evigt.

Han blev udvist til Kroatien, da han var færdig med at afsone en dom på fem års fængsel for et brutalt hjemmerøveri mod en svagelig 77-årig mand i Kastrup.

Django Levakovic har nu mindst 33 domme for forskellige former for kriminalitet, herunder to domme for overtrædelse af indrejseforbuddet.

Den 23. august 2012 begik Django Levakovic sammen med sin ligeledes vanekriminelle bror Stefano Levakovic et hjemmerøveri mod en 77-årig mand i Kastrup.

Dagen før havde brødrene stjålet mandens pung med 2000 kr. og 100 euro uden for en kiosk, og de vidste derfor, hvor han boede.

Falske betjente
De troppede op ved hans lejlighed og udgav sig for politiet. De kom ind i lejligheden, hvor de splittede mandens lejlighed ad, skar puder op og væltede bøger ned fra reolen for at finde penge.

Da den 77-årige forsøgte at flygte, blev han med vold ført tilbage i stuen og presset ned på gulvet, mens hjemmerøverne afbrød hans nødtelefon.

Både Københavns Byret og Østre Landsret dømte brødrene for hjemmerøveri og udviste begge for bestandigt. Django Levakovic ankede til Højesreret, der stadfæstede udvisningen, mens Stefano Levakovic opgav sin anke og blev sendt til Kroatien.

Højesteret slog fast, at Django Levakovic skulle udvises uanset, at han er født og opvokset i Danmark og har sin mor og sine søskende her.

Danmarks mest kriminelle familie

1972 åbner Danmark armene for Dusi og Rubinka Levakovic og giver dem opholdstilladelse. 

45 år senere har samtlige myndige medlemmer af familien over 18 år i tre generationer begået kriminalitet.

I anden generation drejer det sig om syv nulevende – inklusive Monika Petrovic – og to afdøde. Nogle af dem hedder/hed Petrovic til efternavn. Fra denne generation er det kun Monika og hendes søster Silvia, der er danske statsborgere.

I dag er der samlet over 50 familiemedlemmer i landet. 

Du kan gå på opdagelse i et unikt digitalt stamtræ og få hele familiens dramatiske historie i Danmark her.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere