Uforskammet bilist

Mens andre bilister nok bed i rattet i arrigskab over trafikalt kaos, så fandt én en ulovlig smutvej

En sort personbil skød genvej fra Amager mod indre by. Foto: Privat
En sort personbil skød genvej fra Amager mod indre by. Foto: Privat

Renovering har lukket Langbro for trafik hele weekenden.

Det resulterede lørdag formiddag i massive bilkøer i store dele af indre København.

Det fik en bilist til at vælge en noget alternativ og ganske ulovlig rute fra Amager til Sjælland.

Han valgte nemlig at køre over den nye gang- og cykelbro Lille Langebro, som parallelt med Langbro krydser havneløbet.

Ude på broen fik christianshavneren Lene Berg Rødbro sig en kedelig overraskelse.

- Jeg stod ude på broen, da jeg pludselig hører en bil bag mig, fortæller Lene Berg Rødbro.

- Han kørte ikke stærkt, men det er altså er uforskammet. Det kan man ikke tillade sig, siger hun.

Tilfældigvis havde hun sit kamera fremme og dokumenterede straks den frække kørsel. En anmeldelse til politiet indlevede hun også.

Sådan ser det normalt ud, når Langebro er åben for trafik. Arkivfoto: Jan Sommer 112 Overvej cyklen eller Metro: Massive bilkøer i indre København

Hos Københavns Politi oplyser vagtchef Henrik Brix, at bilisten umiddelbart var den eneste som i løbet af lørdagens trafikale kaos valgte den ulovlige smutvej.

Men han vil gerne høre fra offentligheden, hvis det udvikler sig til en trend.

- Vi må holde øje med om det eskalerer, siger han, og udtrykke overraskelse over, at det rent faktisk kan lade sig gøre at komme ud på broen i bil.

Vagtchefen oplyser i øvrigt, at trafikken i Københavns hjerte er nogenlunde normaliseret lørdag sen eftermiddag.

- Folk har efterhånden fundet alternative veje, konstaterer han.

Langebro åbner igen mandag morgen klokken 4.

Broen kræver dog massiv renovering, så arbejdet ventes at løbe frem til 2025. Om yderligere lukninger bliver nødvendige, vil tiden vise.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal bruge store millionbeløb på at renovere Langebro efter skader og konstruktionsfejl er blevet opdaget i forbindelse med renoveringen af den gamle parkeringskælder under broen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Samfund Centralt knudepunkt lukkes i to døgn

Samfund Her er skaderne på Langebro