Uheld giver trafikknas

Ingen er kommet alvorligt til skade, men sammenstødet kan medføre kødannelse

Et sammenstød mellem to biler på Køge Bugt Motorvejen giver tirsdag morgen trafikale udfordringer.

Uheldet er sket i nordgående retning ved Solrød Strand.

De implicerede parter er ude af bilerne, og de er umiddelbart uskadte, oplyser pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard til Ekstra Bladet.

Uheldet skete klokken 06.36, og politiet anbefaler, at man nedsætter hastigheden på strækningen.

Oprydningsarbejdet forventes ifølge Vejdirektoratet at være overstået klokken 07.40.