Uheld på motorvej: Bil ligger på taget og fører var forsvundet

Politiet efterlyser lige nu en person, som er kørt galt på motorvejen

I forbindelse med et uheld på Frederikssundmotorvejen fredag aften, ledte politiet efter føreren på den bil, der var kørt galt.

Bilen var endt på taget ude i rabatten, men føreren var væk, da politi og redning kom til stedet.

Det viste sig, at manden var så fortumlet fra uheldet, at han var kravlet ud af bilen og havde skaffet sig et lift hjem.

Politiet fandt således føreren på hans hjemmeadresse, hvor de talte med ham og tog en alkoholtest.

- Han var ikke påvirket, så han havde bare forladt stedet, fordi han var omtumlet, siger Lars Jørgensen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Heldigvis var føreren ikke kommet til skade, selvom det kunne være gået grueligt galt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere