Uheld på motorvej: - Det værst tænkelige sted

Morgentrafikken bliver generet gevaldigt af uheld på motorvej

Vejdirektoratet giver dig her et overblik over ulykkerne i morgentrafikken. Producer: Martin Lorentsen

Et uheld på Køge Bugt Motorvejen giver store problemer i myldretidstrafikken onsdag morgen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har fået oplyst, at der er tale om såkaldt teknisk fastklemte, hvor der er nogen, der klager over nakkesmerter, siger kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestjællands Politi Martin Bjerregaard til Ekstra Bladet.

Uheldet er sket i nordgående retning lige før frakørsel 29 Greve S, og det har hurtigt betydet lang kø på stedet. Ifølge Vejdirektoratet har der kortvarigt været helt spærret, men kort efter klokken 7.30, er det kun højre spor der er spærret.

- Det er det værst tænkelige sted på det værst tænkelige tidspunkt, siger Martin Bjerregaard.

Politiet har sendt en enkelt patrulje til stedet, mens Vejdirektoratet har sendt en skiltevogn til at dirigere trafikken.

Vejdirektoratet oplyser til Ekstra Bladet, at man foreløbig må forvente op mod 20 minutters forlænget rejsetid. Det tal ventes dog at falde, når der bliver helt åbent på stedet.

Opdateres...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere