Uheld på motorvej: Find alternativ rute

Bilister opfordres til at benytte afkørsel 36 og køre på igen ved tilkørsel 34, skriver politiet.

Opdateret klokken 21.13: Motorvejen er åben igen, oplyser politiet.

Mandag aften er politi og redningsmandskab rykket ud til et uheld på Sydmotorvejen.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter. Uheldet er sket syd for Tureby i nordgående retning. Motorvejen er derfor spærret, mens oprydningsarbejdet foregår.

Vagtchef Søren Østervig oplyser til Ekstra Bladet, at en kvinde er kørt på hospitalet efter uheldet.

- Der er tale om et solo-uheld, hvor en person er kørt ind i autoværnet. Hun skal en tur på skadestuen, men jeg kender ikke hendes tilstand. Umiddelbart er det ikke så slemt, som vi først troede, lyder det fra vagtchefen. 

Ifølge Vejdirektoratet vil motorvejen først været ryddet igen klokken 21.30.

Skærm

Hent flere
Hent flere