Uheld på motorvej: Kæmpe kø

Et uheld gav fredag eftermiddag forlænget rejsetid på en halv time på Fynske Motorvej

Man måtte væbne sig med tålmodighed, hvis man skulle vestpå ad Fynske Motorvej fredag eftermiddag. Der var nemlig massiv kø efter et uheld.

- Der er en halv times tid i forsinkelse. Der er stadig gang i oprydningen derude, fortalte Jimmi Nyrup, der er vagthavende ved Vejdirektoratet. 

Af Vejdirektoratets hjemmeside fremgik det, at politi og redningsmandskab var på stedet, og det ene spor på motorvejen var spærret.

- De er stadigvæk i gang derude, desværre. Vi forventer, at de åbner noget før, men så går der noget tid, før køen er afviklet, sagde Jimmi Nyrup.

Uheldet skete i vestgående retning mellem Vissenbjerg og serviceanlægget Kildebjerg Syd vest for Odense.

Skulle man over Fyn, måtte man væbne sig med tålmodighed, for der var ikke nogle oplagte omkørsler.

- Så skal man med færge, og ellers er der ikke rigtig andre muligheder. Så man må væbne sig med tilmodighed.

Klokken 17.30 fortalte Vejdirektoratet, at de forventede, at køen var afviklet sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere