Uheld på motorvej: Seks kvæstede

Seks personer er kørt på hospitalet efter i et uheld på Nordjyske Motorvej

Nordjyske Motorvej var spærret efter en ulykke tirsdag eftermiddag, hvor seks personer er kommet til skade.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Politiet har endnu ikke et fuldt billede af, hvad der er sket. De ved dog, at to biler er involveret i uheldet, og at seks personer er kommet til skade.

- Der er ikke nogle af dem, der er livstruende tilskadekommet. Det er lettere tilskadekomst, men de er kørt med ambulance til skadestuerne i Randers og Aalborg.

Samtidig oplyser vagtchefen, at der var en person i den ene bil og fem i den anden.

En helikopter blev kaldt ud til stedet, men lettede kort tid efter uden en pateint.

- Det er en helikopter, der er ved at lande derude, sagde vagtchef Carsten Højrup kort efter uheldet.

Motorvejen var i knap en time spærret i nordgående retning mellem afkørsel 36 Onsild og afkørsel 35 Hobro.

Der opstod en del kø som følge af uheldet, men den er afviklet igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere