Uheld på motorvej skaber længere rejsetid

Forvent længere rejsetid på op mod 50 minutter, hvis du skal mod Køge søndag aften

Et uheld på E20 Vestmotorvejen mellem rasteplads Kværkeby Syd og afkørsel 34 Borup i retning mod Køge gør, at man skal forvente længere rejsetid end normalt.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Den forlængede rejsetid er ifølge Vejdirektoratet på op mod 50 minutter.

'I kan med fordel køre fra ved afkørsel 34 Borup og følge Ringstedvej til afkørsel 33 Lellinge på Sydmotorvejen,' lyder rådet fra Vejdirektoratet.

- En bil ramte en betonklods ved noget vedarbejde, hvorpå den kørte galt og endte på taget, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Henriette Heinemann til Ekstra Bladet og tilføjer:

- De to personer i bilen kunne selv kravle ud efter uheldet. Umiddelbart er de ikke kommet noget til, men de er blevet kørt på hospitalet til tjek.

Vagtchefen kan ikke svare på, hvad der forårsagede uheldet, om personerne var påvirkede, eller på hvor længe der vil være kø på motorvejen.

- Jeg formoder, at personerne skal afhøres senere, lyder det.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere