Uheld på motorvej skaber stor kø

Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej skabte tirsdag eftermiddag lang kø

Tirsdag eftermiddag er sket et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding i nordgående retning.

To spor var efterfølgende spærret som følge af uheldet. Derfor var der kun et farbart spor åbent, oplyser Vejdirektoratet.

Oprydningsarbejdet er nu overstået, men der kan fortsat være kødannelse, og man kan forvente en længere rejsetid på omkring 15 minutter.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at der ikke har været tale om et alvorligt uheld.

- Ingen personer er kommet til skade, men det giver noget ekstra kødannelse dernede, men heldigvis har vi kunnet holde en vognbane åbent, vagtchef, Lars Grønlund, til Ekstra Bladet.