Uheld på motorvej skabte lang kø

Der var forlænget rejsetid på den jyske motorvej, meldte politiet

Sådan ser det ud på E45 ved Kolding lørdag eftermiddag. Video: Byrd/Elo Christoffersen

Lørdag formiddag er skete et uheld på E45-motorvejen.

Det betød forlænget rejsetid. Det melder både politi og Vejdirektoratet.

- Nogle steder er der kø på omkring 6-7 kilometer, lyder det fra vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter Mette Nedergaard.

- Det er ferietrafikken sammenholdt med et lille uheld i et nødspor, der gør, at der er kødannelse lige nu, siger hun.

Vejdirektoratet meldte om op til 40 minutters kø ved fra Vejen mod Haderslev mellem Lunderskov Ø og Kolding S.

Flere timers kø
Omkring klokken 14.00 regnede Vejdirektoratet med, at køerne begynder at løsne sig op.

- Hvis man vil undgå at sidde i kø, kan man vælge at vente. Hvis man ikke kan vente med at køre, må man se, om man kan finde en alternativ rute. Man må kigge på et kort og se, hvad kan man vælge af andre veje.

- Især hvis man skal på den sønderjyske motorvej, er det bedst at vente, for den er meget travl på grund af ferietrafikken, siger Mette Nedergaard.

Der har ikke været meldinger om tilskadekomne ved uheldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere