Uheld på motorvej

På Helsingørmotorvejen er der sket et uheld

Opdatering 17:45: Nordsjællands Politi oplyser nu, at alle spor er farbare igen, og at de er færdige med arbejdet på uheldsstedet.

--------------

Mandag aften er der sket et uheld på Helsingørmotorvejen syd for Brogårdsvej i nordgående retning.

Det oplyser Nordsjællands politi.

- Umiddelbart er der tale om et harmonikasammenstød. Uheldet skaber kø derude, oplyser Camilla Priegel, vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Højre spor er spærret. Politiet er lige nu ved at danne sig et overblik over skaderne.

- Der er umiddelbart ingen alvorlig tilskadekomst, lyder det.