Uheld på motorveje: Skabte lange køer

Der var kø flere steder

Igen og igen begår vi de samme fejl i trafikken - her er seks hyppige årsager. Video: Lasse Brøndal/Maya Stoltze Westander

Opdateret 09.15: Der er ikke længere kø på motorvejene efter flere uheld mandag morgen. Dog kan der fortsat opstå kø omkring København.

Mandag morgen skete der uheld på flere motorveje i landet, hvilket skabte kø flere steder.

Det oplyser Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

På E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens mellem Hedensted og rasteplads Nørremark skete der mandag morgen flere uheld. Derfor kunne man forvente en forlænget rejsetid på op til 20 minutter på strækningen, skriver Vejdirektoratet klokken 08.30 mandag morgen på deres hjemmeside.

Mellem Hornstrup og rasteplads Nørremark på E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens var der på et tidspunkt en forlænget rejsetid op til 25 minutter.

Flere uheld
Også på E20 Amagermotorvejen fra Ørestad mod Avedøre mellem Ørestad og København C skete der mandag morgen et uheld.

Uheldet skabte ligeledes en forlænget rejsetid på op til ti minutter på strækningen mellem Ørestad og København C mandag morgen.

- Uheldet er sket ved sammenfletningen ved Øresundsmotorvejen mod Vest. En enkelt er kørt med ambulance. Den første melding er, at det ikke skulle være så alvorligt, siger vagthavende hos Københavns Politi Kasper Winther til Ekstra Bladet.

Der var desuden risiko for kø flere steder i Københavnsområdet. Blandt andet på E47 fra København C mod Helsingør.

På E20 Vestmotorvejen fra Halsskov mod Ringsted mellem Slagelse Ø og Sorø var der ligeledes kø på op til 15 minutter.

Opdateres ...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere