Uheld skaber kæmpe kø på motorvej: Tre biler kørt sammen

Fyns Politi var fredag tvunget til at spærre motorvejen nær Odense i retning mod Jylland. Det har skabt kæmpe kø

Ved du noget om noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.

Et uheld med tre biler involveret har fredag lukket E20 Fynske Motorvej, og det har efterfølgende medført massiv kø i retning mod Jylland.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har haft et uheld, hvor tre biler er kørt sammen, og vi er i gang med at ryddet op. En enkelt person er kørt på hospitalet, men ingen er kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Steen Nyland til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen har uheldet betydet, at der er massiv kødannelse mellem afkørsel 50 og 52.

- Jeg har ingen anelse om, hvor lang tid der går, men på mine kameraer kan jeg se, at der er lang kø, siger Steen Nyland til Ekstra Bladet.

Ifølge P4 trafik er der igen åbnet for trafik på motorvejen, men bilisterne skal forvente kø hele dagen.

Opdateres...

Ved du noget om noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.