Uheld skaber lang kø på den fynske motorvej

To uheld gav fredag eftermiddag køer på motorvejen i retning mod Odense

Bilisterne skal væbne sig med stor tålmodighed i disse timer, efter to uheld på fynske motorvej har skabt lange køer.

Ved det første uheld omkring klokken 14 stødte fire-fem biler sammen mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 54 Vissenbjerg i retning mod Odense.

40 minutters kø
Dette uheld er redningsmandskab nu færdig med at rydde op efter, fortæller vagthavende hos Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Vaghavende hos Vejdirektoratet oplyser til Ekstra Bladet, at der dog fortsat er op til 40 minutters ekstra rejsetid på strækningen, som er under hårdt pres fra weekendtrafikken.

Køen ventes at blive opløst den kommende halve times tid.

Alle slap uskadte
Også et andet uheld ved Langeskov i retning mod Jylland skabte kortvarigt køer her, men slet ikke i samme omfang som ved motorvejen mod Odense.

Ifølge Fyens Stiftstidende slap bilister og passagerer i begge uheld uskadt fra deres sammenstød, hvilket Fyns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere