Uheld skaber massiv kø på motorvej

Hillerødmotorvejen er helt spærret i nordgående retning på grund af et uheld, oplyser Vejdirektoratet

Trafikanter, der skal mod Hillerød fra København, skal væbne sig med tålmodighed tirsdag eftermiddag.

Et uheld gør nemlig, at Hillerødmotorvejen kortvarigt har været spærret i nordgående retning, melder både Vejdirektoratet og P4 Trafik.

Vejdirektoratet oplyser også på sin hjemmeside, at man skal forvente kødannelse på grund af uheldet. Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med vagthavende Brit Osted Nielsen, som melder om forlænget rejsetid.

- Hillerødmotorvejen er lige blevet genåbnet efter et uheld, men der er selvfølgelig en del kø på grund af uheldet. Det kan tage tage mellem 30 og 45 minutter, før køen er opløst, siger Brit Osted Nielsen.

Flere uheld
Vejdirektoratet skriver også, at der er sket et uheld på Køge Bugt Motorvejen, som politi og redningsmandskab tirsdag eftermiddag er rykket ud til.

'Uheldet forventes tidligst overstået kl. 17.45', lyder det på Vejdirektoratets hjemmeside.

- De er på vej derned nu, så vi ved ikke, om der er kødannelse endnu. Umiddelbart ser det dog ikke sådan ud, fortæller Brit Osted Nielsen til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet forsøger ligeledes at indhente en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere