Uheld skabte voldsom kø på motorvej

Et uheld skabte forlænget rejsetid på E20 Fynske Motorvej

Hvad er de seks hyppigste årsager til trafikulykker? Få svaret her. Producer: Lasse Brøndal

Der var torsdag eftermiddag op til 20 minutters forlænget rejsetid på E20 Fynske Motorvej i østgående retning ved Middelfart.

Det skyldes et uheld mellem Middelfart Ø og rasteplads Lillebælt S. Der var et enkelt spor farbart på strækningen.

Fyns Politi oplyste tidligere:

- Det er fire biler, som er kørt sammen, men der er heldigvis ikke nogen, som er kommet alvorligt til skade. En har slået sin hånd, fortæller Henrik Krøjgaard, vagtchef hos Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

40 minutters kø
Også på E20 Amagermotorvejen var der torsdag aften store trafikale problemer.

Her er en lastbil og en personbil kørt sammen fra Ørestad mod Avedøre mellem København C og Kalvebodbroerne.

Der er ingen meldinger om alvorlige tilskadekomne, men uheldet gav lang kø på strækningen, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Trafikanter kunne forvente op mod 40 minutters kø, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.