Uheld spærrer hovedvej i begge retninger: Mand i kritisk tilstand

Rute 22 mellem Slagelse og Næstved er spærret i begge retninger efter uheld

Et uheld på Slagelse Landevej har krævet, at vejen er blevet spærret i begge retninger. Foto: Presse-fotos.dk
Et uheld på Slagelse Landevej har krævet, at vejen er blevet spærret i begge retninger. Foto: Presse-fotos.dk

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Slagelse Landevej (Rute 22) er onsdag ud på aftenen blevet spærret i begge retninger efter et færdselsuheld.

Det fortæller Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Uheldet er ifølge Vejdirektoratet sket mellem frakørslen mod Vollerup og frakørslen mod Skørpinge lige ved Sørbymagle.

Det er anmeldt til alarmcentralen klokken 19.18.

Politi og redning er til stede. Herunder også en redningshelikopter.

Vagtchef Kent Edwardsen fortæller til Ekstra Bladet, at politiet stadig er på stedet og arbejder.

- En er kommet slemt til skade og er fløjet til behandling på Rigshospitalet. Han er i kritisk tilstand, siger Kent Edwardsen.

Et vidne på stedet fortæller til TVØst, der er skulle være to biler impliceret i uheldet.

Vejdirektoratet skriver, at vejen tidligst forventes genåbnet midt på aftenen.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere