Uheld spærrer motorvej

E20 Vestmotorvejen i retning mod Køge er spærret på grund af uheld

E20 Vestmotorvejen efter afkørsel 34 i retning mod Køge er spærret.

- En bil ramte en betonklods ved noget vedarbejde, hvorpå den kørte galt og endte på taget, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Henriette Heinemann til Ekstra Bladet.

- De to personer i bilen kunne selv stige ud efter uheldet. Umiddelbart er de ikke kommet noget til, men de er blevet kørt på hospitalet til tjek, lyder det videre.

- Der er kø dernede lige nu, men vi har netop afsluttet oprydningen og genåbnet vejbanen, tilføjer hun.

Vagtchefen kan ikke svare på, hvad der forårsagede uheldet, om personerne var påvirkede, eller på hvor længe der vil være kø på motorvejen.

- Jeg formoder, at de personerne skal afhøres senere, fortæller vagtchefen.

Klokken 16.43 bekræftede Vejdirektoratet vagtchefens oplysninger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere