Uheld ved motorvej: Mand i kritisk tilstand

Mand i kritisk tilstand efter et uheld på rastepladsen Ålsbo Nord ved Fynske Motorvej

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En personbil er kørt op i en lastbil på rastepladsen ved Ålsbo Nord mellem Middelfart og Odense.

Manden, der førte bilen, blev sent torsdag aften meldt i 'meget kritisk tilstand' og blev kørt på Odense Universitetshospital.

- Det har ikke ændret sig siden, siger vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyeland til Ekstra Bladet tidligt fredag morgen.

Hvorfor manden kørte op i en lastbil, har politiet endnu fået klarlagt helt.

- Vi ved, at en lastbil har holdt lovligt parkeret i en afmærket bås på rastepladsen, hvorefter personbilen kører direkte ind i bagenden på lastbilen.

- Hvorfor den gør det, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen.

Politiet har haft en bilinspektør på stedet, der har lavet nogle undersøgelser, som i sidste endnu måske kan give en konklusion.

Ifølge vagtchefen er der ikke noget, der tyder på, at der har været alkohol involveret i hændelsen.

De pårørende er underrettet.