Uheld ved Ringsted: Vestmotorvejen kortvarigt spærret

Et uheld på Vestmotorvejen i retning mod Fyn betød, at motorvejen kortvarigt var spærret torsdag ved middagstid

I over en time var Vestmotorvejen i retning mod Fyn spærret.

Uheldet skete omkring kl. 12, og kl. 13.20 kunne Vejdirektoratet oplyse på Twitter, at oprydningsarbejdet var afsluttet, og at hele motorvejen var farbar igen.

Begge spor var kortvaringt spærret mens oprydningarbejdet stod på, men der blev hurtigt åbnet op, så der var et farbart spor.

Uheldet er sket ved afkørsel 35 Ringsted Ø.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der er tre biler involveret i uheldet, og at der blev sendt en ambulance til stedet. Ligeledes var vejhjælp på stedet.

Mens oprydningarbejdet stod på, var der forlænget rejsetid på op til 40 minutter, og efter oprydningsarbejdet var afsluttet, skulle køen afvikles.

- Det er jo rejsedag i dag, så der en del, der holder i kø derude, siger Mette Nedergaard fra Vejdirektoratet med henvisning til, at det i dag er Kristi Himmelfart.

Tidligere i dag har DMI udsendt skybrudsvarsel for store dele af landet, men Vejdirektoratet oplyser, at det ikke regner i Ringsted, og at uheldet altså ikke er relateret til skydbrudsvarslet.

Foto: Kenneth Meyer Samfund - 10. maj. 2018 - kl. 12:05 DMI med nyt varsel: Her er der farligt vejr

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere