Uheldig alarm: Politiet i aktion på dansk slot

Politiet mødte op, kort efter at alarmen gik fra Rosenborg Slots kælder. Et nys var umiddelbart skyld i alarmen

De danske kronjuveler bliver opbevaret på Rosenborg Slot. Foto Jacob Ehrbahn
De danske kronjuveler bliver opbevaret på Rosenborg Slot. Foto Jacob Ehrbahn

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Atju! Og politiet stod klar på Rosenborg Slot.

Klokken 13.12 tirsdag modtog Københavns Politi et automatisk alarmopkald fra Rosenborg Slots kælder. Det er i kælderen på slottet, at de danske kronjuveler bliver opbevaret. Politiet mødte derfor op kort tid efter.

Et yderst kraftigt nys fra en forkølet gæst fik angiveligt alarmen startet på Rosenborg Slot, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Sikkerhed omkring kronjuvelerne
Kronjuvelerne står afskærmet bag et forstærket og gennemsigtigt glas, så gæster kan opleve de dyrbare og flotte juveler. Slottets alarmsystem har til formål at undgå et eventuelt indbrud og røveri af de danske kronjuveler.

Københavns Politi kender ikke til, hvor følsomt sikkerhedssystemet er, eller hvordan alarmen aktiveres. Men et nys fra en gæst har altså angiveligt været nok til at sætte alarmen i gang.

Ekstra Bladet har kontaktet Rosenborg Slot, men de ønsker ikke at kommentere deres sikkerhed og har ikke yderlige kommentarer til episoden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere