Uhyggelig sigtelse: Niårig dræbte sin mor

En niårig dreng er sigtet for at have skudt og dræbt sin mor i USA

En tragisk drabssag har ramt USA. Foto: AP
En tragisk drabssag har ramt USA. Foto: AP

En ung dreng er lige nu sigtet for at dræbe sin mor med et jagtgevær i forbindelse med et skænderi.

Det skriver flere amerikanske medier heribland The Washington Post, The New York Times og ABCNews.

Ifølge drengens voksne søster, Reagan Martin, lider drengen af mentale problemer, og hun mener, at det formentlig slog 'klik' for ham, da han skød sin mor.

Hvordan den niårige dreng fik adgang til våbnet, ved hans søster ikke. Men ifølge søsteren er jagtgeværet sædvanligvis låst inde i et skab i deres hjem i det sydlige Michigan, fortæller hun til amerikanske medier.

Hun fortæller ligeledes, at hun ikke tror, hendes bror havde en intention om at skyde deres mor, men ville skræmme hende.

Ifølge politiet dræbte drengen sin 51-årige mor i deres hjem mandag. Drengen blev adopteret af familien i 2016, men har boet sammen med familien, siden han var lille, fortæller søsteren til de amerikanske medier.

Drengens advokat har ikke ønsket at kommentere sagen.

Malene Hasselblads mor, 81-årige Inez Hasselblad,  blev slået ihjel i sin lejlighed på Østerbro i København i marts i år. En mand er sigtet for drabet på hende og to andre ældre. Privatfoto bragt med tilladelse fra Malene Hasselblad 112 - 2. maj. 2019 - kl. 13:12 Malenes mor myrdet: Sorgen rammer hårdt nu

Se også: Sigtet for tre ældre-drab skal blive bag tremmer

Se også: Nyt offer for seriemorder fundet i sø

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere