Uhyggeligt fund på hovedtrappen

Hvis du mangler din kongepyton, skal du rette henvendelse til Østjyllands Politi

Kongepyton blev fundet på en trappe. Foto: Politi
Kongepyton blev fundet på en trappe. Foto: Politi

En herreløs kongepyton mangler sin ejer, efter at den blev fundet af en bekymret borger i Odder.

Det fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi Peter Tholstrup til Ekstra Bladet.

- Det er en borger, der retter henvendelse til os. Han har observeret den på sin trappe ved hoveddøren, siger han og fortsætter:

- Han kunne hurtigt se, at det ikke var en slange, der lever i den danske natur.

Slangen var cirka en meter lang. Foto: Politi
Slangen var cirka en meter lang. Foto: Politi
 

Rigtig nok viste det sig at være en cirka en meter lang kongepyton på afveje.

- Vores patrulje tog et par billeder af den, som de sendte til nogle eksperter fra Randers Regnskov, vi kan trække på. De kunne hurtigt se, at det var en kongepyton, siger Peter Tholstrup fra Østjyllands Politi.

- Patruljen fanger den selv ind ved at få lokket den ind i en kasse. Det gik forholdsvis problemfrit.

Slangens ejer har endnu ikke givet sig selv til kende. Derfor flyttes slangen fra politigården, hvor den har været siden, at den blev indfanget, videre til et internat, der kan tage sig af den.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere