Uhyggeligt fund på legeplads: Hobbykniv limet til rutsjebane

En medarbejder i et boligselskab fandt mandag en hobbykniv klistret fast på en rutsjebane på en legeplads i Nordsjælland

Sådan så det ud på legepladsen i Frederiksværk. Heldigvis kom ingen til skade, og politiet fik det fjernet i tide. Foto: Nordsjællands Politi.
Sådan så det ud på legepladsen i Frederiksværk. Heldigvis kom ingen til skade, og politiet fik det fjernet i tide. Foto: Nordsjællands Politi.

Ved du noget eller bor du i området? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Legepladser er sat i verden for, at små børn skal have det sjovt og udvikle sig.

Men på en legeplads på Skovfogedvænget i Frederiksværk kunne det været gået helt galt, hvis en opmærksom medarbejder fra boligselskabet i området ikke havde slået alarm.

Vedkommende fandt et knivsblad fra en hobbykniv klistret fast på rutsjebanen med silikone, præcis det sted hvor man normalt sætter hænderne.

Derudover var der også hældt masser af silikone på selve rutsjebanen.

Derfor blev politiet tilkaldt, og de kunne heldigvis nå at fjerne hobbykniven, inden det gik helt galt. Ekstra Bladet har talt med Nordsjællands Politis presseafdeling, der oplyser, at de stadig efterforsker sagen.

De kunne dog ikke oplyse yderligere, og derfor arbejder Ekstra Bladet på en kommentar fra lokalpolitiet for at høre mere om efterforskningen.

Ifølge Nordsjællands Politi er det på nuværende tidspunkt kun et sted, hvor der er blevet fundet et knivsblad fra hobbyknive på en legeplads.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen klokken 14.28 mandag.

Ved du noget eller bor du i området? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen