Ulovlig luksus-leasing: Dansker anholdt på Costa del Sol

Trio anholdt i Operación Turbo

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Spansk politi har i en storstilet aktion anholdt en dansker på den spanske solkyst for svindel og tyveri af luksusbiler.

Det oplyser spansk politi ifølge flere spanske medier i en pressemeddelelse.

Ud over danskeren har spansk politi knaldet to kumpaner, som angiveligt er del af det kriminelle netværk. Der er ifølge politiet tale om en amerikaner og en spanier.

Den påståede organiserede kriminalitet er ifølge politiet sket ved systematisk leasing og tyveri af dyre biler i Tyskland.

Luksusbilerne, som prismæssigt ligger i millionklassen, dukkede dog op i bl.a. Spanien, hvor de blev lejet ud eller solgt.

I efterforskningens spæde begyndelse fandt det nationale politi i Marbella to biler til en værdi af omkring en million kroner stykket, som var meldt stjålet. Politiet fandt herefter ud af, at bilerne var udlejet gennem sociale netværk som Facebook og Instagram, som man begyndte at granske. Det skriver blandt andre El Faro de Ceuta.

Den omfattende efterforskning førte til, at politiet under navnet Operación Turbo kunne pågribe både de tre mistænkte og beslaglægge 11 luksusbiler, som de nu anholdte altså ifølge politiet havde svindlet sig til fra tyske virksomheder.

Politiaktionen var et samarbejde mellem lokalpolitiet i Marbella og Guardia Civil i Ceuta.

Danskeren er mistænkt i at have stået for annonceringen af bilerne på Costa del Sol.

Ekstra Bladet forsøger at indhente flere detaljer om anholdelsen hos spansk politi og Udenrigsministeriets Borgerservice.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere