Ulstrup-tragedien: Håndboldvenner skal mindes de døde

To håndboldkampe bliver i dag indledt med et minuts stilhed og mindeord for de seks døde i Ulstrup

Når en gruppe 10-11-årige drenge i aften samles for at spille håndbold, mangler der en på banen.

Holdkammeraten er nemlig en af de seks personer, der af politiet formodes død under tragedien i et parcelhus i Ulstrup i Østjylland.

Politiet har endnu ikke foretaget den formelle identifikation af de fire børn og to voksne, men har meddelt, at de formoder, de døde er identiske med beboerne i huset.

De dødes ønske
I aftes blev en lokal fodboldtræning aflyst, da spillerne ikke kunne samle tankerne om spillet, men i aften bliver to håndboldkampe spillet til ære for familien.

- Vi har talt meget om vi skulle aflyse eller ej. Jeg og trænerne har snakket med spillerne, og vi er enige om, at familien ville have ønsket, at vi spillede de kampe. Derfor har vi besluttet at gøre det, siger Peter Knudsen, formand for håndboldbestyrelsen i Ulstrup til Ekstra Bladet.

 

Foto: Ernst Van Norde 112 - 10. jan. 2017 - kl. 10:07 Politi om Ulstrup-tragedie: Efterforskes som drab

Et minuts stilhed
Bestyrelsesformanden har delt et opslag på Facebook, hvori han forklarer, at alle skal samles 10 minutter før hver af de to kampe i aften til en lille mindehøjtidelighed.

- Jeg vil sige et par ord og så holder vi et minuts stilhed til ære for de døde, siger Peter Knudsen.

Meget berørte
Foruden U.12-drengenes kamp klokken 18.15 mod Søndermakens IK skal Serie.4 Damer spille kl. 19. Her holder man 1 minuts stilhed til ære for den unge teenage-pige, som formodes død i tragedien. Hun trænede med damerne på holdet.

Den grå himmel dannede en passende trist baggrund, da politi og retsmedicinere i går arbejdede på højtryk ved parcelhuset syd for Ulstrup, efter at en familie med et forældrepar og fire børn i alderen fra tre til 16 år var blevet fundet døde. Foto Anita Graversen 112 - 10. jan. 2017 - kl. 11:56 Et minuts stilhed på gymnasium

- Alle er meget berørte af denne sag, og stemningen var ikke god i hallen i går. Mange går og gætter på, hvad der mon er sket, men jeg opfordrer alle til, at vente med at gætte til politiet har meldt noget klart ud. Uanset hvad, er det en stor tragedie, det der er sket, siger Peter Knudsen.

Elever og naboer viser deres sorg i Ulstrup. (Video: Ernst van Norde)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere