Ulykke spærrede motorvej

En ulykke med fire personbiler spærrede E20 mellem Ejby og Aarup på Fyn

Opdatering: Der er nu genåbnet på E20, man må dog forvente længere rejsetid.

Der er lige nu spærret på E20-motorvejen mellem afkørslerne Ejby og Aarup på Fyn i østgående retning. Det meddeler Vejdirektoratet på sin Twitter-profil.

- Der er fire personbiler, der er kørt sammen. Vi har en teknisk fastklemt, så derfor har vi spærret af, siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen, til Ekstra Bladet.

- Er der nogle, der er kommet alvorligt til skade?

- Det er der ikke noget, der tyder på lige nu. Men det er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen.

Vejdirektoratet skriver på sin twitter-profil, at østgående trafik skal køre fra ved afkørsel 56 (Ejby)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere