Ulykke spærrer motorvej

Amagermotorvejen er spærret ved Avedøre i retning væk fra København efter solouheld

Amagermotorvejen er tirsdag først på aftenen spærret i sammenfletningem med Køge Bugt-motorvejen ved Avedøre efter en soloulykke.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Michael Bundgaard, til Ekstra Bladet.

Uheldet er sket klokken 19.56. Både politi og redningspersonale er ankommet.

- En person er kommet til skade. Han er ved at blive frigjort lige nu, siger vagtchefen klokken 20.10 til Ekstra Bladet.

Vagtchefen kan endnu ikke komme ind på, hvor alvorlig situationen er for den tilskadekomne.

Uheldet er sket i retning væk København, fortæller vagtchefen.

Vejdirektoratet fortæller, at motorvejen tidligst forventes genåbnet klokken 20.45.

Klokken 20.38 skriver Vejdirektoratet på Tiwtter, at motorvejen nu er delvist genåbnet, men at højre spor stadig er spærret.

Vestegnens Politi oplyser klokken 21 på Twitter, at en person er kørt på Rigshospitalets Traumecenter for at blive undersøgt. Det er stadig kun muligt at komme forbi uheldsstedet i venstre vognbane, da der endnu ikke er ryddet op efter uheldet.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere